SÜLEYMAN YÜCEL Lidt om mig


44 år, gift med Sanne og har 3 børn i alderen 5-12 år.

Arbejder som Salgsdirektør i en international virksomhed

Fritiden går med at dømme fodbold og være sammen med familien.

Er også medejer af Cafe Oliver i Næstved, som er blevet kåret til Byens Bedste Cafe i 2019 & 2020

Hvis man vil ændre nogle ting, skal man starte med sig selv. Jeg har kastet mig ud i Byrådsvalget samt Regionsvalget, fordi jeg tror på at jeg kan være med til at ændre de ting som halter bagefter.

Corona epidemien har virkeligt vist, hvor dårligt vores sundhedsvæsen er rustet, hvorfor vi har måttet lukke ned 2 gange, fordi kapaciteten på sygehusene ikke kunne klare det store ryk. I ”gamle” dage, var man som dansker stolt af vores sundhedssystem, og vi kunne give vore syge medborgere, pleje i verdensklasse. Andre lande sammenlignede sig selv med Danmark, når de skulle vurdere kvaliteten er deres sundhedssystem. De dage er forbi for længst. Desværre er vores sygehuse i Regionen så dårlig stand, så 

vi ikke kan give vores syge medborgere de bedste forudsætninger for at gøre dem raske igen.

Vi halter efter på mange områder. Det er svært at skaffe læger i yderområderne, fordi lægerne ikke gider flytte efter jobbet, psykiatrien har svært ved at tiltrække personale, fordi der er dårlige arbejdsforhold, Sundhedsplatformen tager de varme hænder væk fra patienterne, og får vores dygtige læger til at sidde foran en skærm om rapportere – alle disse ting er med til at svække vores sundhedssystem. Vi bruger rigtig mange millioner på IT-udstyr i stedet for at bruge pengene på menneskerne.

Valget har været i gang med mig i et stykke tid og vil også vare indtil valget i 2021. Men for mig er det vigtigt at alle folkevalgte ikke glemmer hvorfor de kom i Regionsrådet - nemlig for at skabe bedre forudsætninger for vores borgere, når de kommer i berøring med sundhedssystemet.

Som politiker er man på valg hverdag og ikke kun hvert 4. år.


RV 21